50 års Jubilæums hæfte

Historien bag

Holbøl Frivillige Brandværn

Skrevet af fhv. kaptajn Jørgen Nielsen til værnets 50 års jubilæum 1994.

Det var under den tyske besættelse i anden verdenskrig, at en del af byens borgere med den kommunale brandfoged i spidsen blev enige om, at teste de mandlige borgere om deres stilling til oprettelse af et frivilligt brandværn i byen. Der havde jo under den første del af krigen været et par store gårdbrande i byen. Den 14. november 1941 brændte Peter Asmussens ejendom og den 18. september 1942 brændte Asmus N Hansens ejendom. Dette og den langstrakte krigs mere og mere alvorlige karakter havde gjort, at der længe havde verseret ønske om et frivilligt beredskab i byen, og her kunne et frivilligt brandværn nok være at foretrække.

Der blev derfor indkaldt til en drøftelse om sagen på Holbøl Landbohjem den 20. januar 1944 med eventuel stiftende generalforsamling for øje, hvilket blev foretaget samme aften, og dermed var Holbøl Frivillige Brandværn en realitet.

På grund af krigen kombrandværnet dog ikke på alvorlige opgaver, men der har dog i tidens løb væretforskellige store og alvorlige tildragelser på det brandslukningsmæssigeområde.

I de følgende år efter krigenvar der blandt andet en mængde mose og høstbrande som følge af de nyemotordrevne maskiner i mose og ved landbruget. Brandene skyldtes som oftestuforsigtighed eller slet og ret ukendskab til den nye teknik.

På et bestyrelsesmøde den 22maj 1946 ved kaptajn Peter Jacobsen, hvor hele bestyrelsen var mødt, vedtog man at anskaffe nye slanger (gummi) 2" á 15 m. Ligeledes besluttedes at købe en ny akkumulator. Det blev også vedtaget, at der skulle betales en bøde på 0,75 kr. af hvert medlem, som mødte for sent til øvelse, hvorimod der betales1,50 kr af hver, som ingen gyldig grund havde for helt at udeblive. Bestyrelsen skønner om grunden er gyldig eller ej.

I vinteren 1947 var der et par voldsomme gårdbrande. Den 6. februar 1947 brændte avlsbygningerne til Nis Brags ejendom i Undelev. Der havde i lang tid været stærk og hård frost, og manhavde mange steder besvær med at holde vandrørene optøede. Nis Brag havde da også dette problem og prøvede at optø vandrørene med halm og tændstikker, hvilket resulterede i, at halmen over loftet i kostalden blev antændt.

- Nogle af værnets medlemmer ved Holbøl frivillige brandværns 50 års jubilæum.

Efter oprettelse af detfrivillige brandværn blev det dog hurtigt påkrævet med bedre og nyere materiel, men den første anskaffelse var dog en meget stor fejltagelse.

Det var en meget stor hestetrukken vogn påmonteret en ligeså stor og klodset håndkraftpumpe.

Dette monstrum var indkøbt fra et skibsværft, der havde fået udskiftet deres med et motordrevet anlæg.

Køretøjet var næsten ikke til at flytte for to heste, da hjulene i forhold til vognens kraftige opbygning var meget små. Denne vogn fik vi dog ret hurtigt udskiftet, da Kollund brandværn fik motorsprøjte.

Holbøl Frivillige Brandværn erhvervede Kollunds gode håndtrukne brandsprøjte, som så måtte klare den eventuelle vandforsyning tilbrandslukning, indtil Holbøl Sogneråd fik afsat beløb på budgettet til køb af en motorpåhængssprøjte, som værnet erhvervede i 1949.

Sprøjten kunne placeres i den nye brandstation etableret i et kælderrum under den nyopførte værksteds- og lagerhal på Kongenshøj 3 i Holbøl.

Det blev vedtaget at handle med Johs Lindholm, Vejle, som vil tage den gamle sprøjte i bytte for 1500 kr.

Tilbuddet på den nye Maister III var på 6800 kr. Det manglende beløb ydede brandværnet selv som følger:

- Christian Johansen 1000 kr

- P. Jansen 100 kr

- Johannes Herum 200 kr

- Herman Eriks 200 kr

- Brdr. Hansen 300 kr

- Chr. Christoffersen 200 kr

- Hans Hansen 100 kr

- Gustav Edemann 100 kr

- Nis Wolf 100 kr

- P. Hansen 75 kr

I alt 2375 kr.

Det frivillige brandværn fungerede godt og sikkert igennem flere år under god og myndig ledelse af Kaptajn Peter Jacobsen, men efterhånden blev det mere og mere klart, at man måtte se at få egen udrykningsvogn.

Efter flere forgæves ansøgninger til sognerådet lykkedes det endeligt at overbevise dette om nødvendigheden af en sådan, da det i flere tilfælde var hændt, at værnet ikke nåede frem, før den store katastrofe var sket.

I samråd med sognerådet blev der så købt en brugt 3,5 tons lastvogn, der i en årrække havde kørt for Odense Ægeksport. Lastvognen blev af sagkyndige vurderet til at kunne klare opgaven som udrykningsvogn, og der forestod nu et større ombygningsarbejde af køretøjet, da loftshøjden i kælderrummet kun var ca 2 m.

Den forreste ende af ladet blev skåret af, så mandskabsrummet kunne sænkes og monteres direkte på chassisrammen.

I midten af den øvrige del af ladet blev monteret en 800 liter vandtank. I siderne blev monteret skabe til det øvrige slukningsmateriel, såsom slanger, strålerør, forgrenere, og på taget blev anbragt et par stiger og branddaskere m.m.

Der blev monteret frontpumpe med en én tommer koblingsstuds beregnet til en ca 30 m. lang førstehjælpslange, som også var monteret ved pumpen. Dette gjorde, at man ved et håndgreb kunne tilkoble pumpen til bilmotoren og efter få sekunders forløb, efter at være ankommet til brandstedet, havde vand på førstehjælpslangen. Dette viste sig at være et stort uvurderligt gode, som i tidens løb har reddet flere værdier i at blive fortæret af ilden.

Det var en stor dag i Holbøl Frivillige Brandværns historie, da Sognerådet i efteråret 1954 kunne overrække køretøjet til værnet og dets kaptajn.

Denne udrykningsvogn havde værnet som sagt megen glæde af igennem en lang årrække, men efterhånden som værnet fik mere og mere materiel, såsom sikringsudstyr, katastrofebelysning m.m, blev den overlæsset og havde svært ved at

klare sig uden for fast vej.

Man ønskede derfor yderligere en lille Landrover til at tage påhængssprøjten og en del slangemateriel, og da værnet blev tilbudt en god brugt Landrover, og selv havde midlerne, blev den købt.

Men da der ikke var plads i kælderrummet, blev den anbragt i kommunens redskabshal. En placering, som ikke var det helt ideelle.

På et ekstraordinært møde den 7. september 1956, hvor værnet samles i sprøjtehuset for at forhandle om værnets stillingtagen med hensyn til sammenlægning af Holbøl og Vilsbæk Frivillige Brandværn. Det blev vedtaget at lade bestyrelsen affatte en skrivelse og sende sognerådet og Vilsbæk Frivillige Brandværn et eksemplar samt, sende distriktsbrandinspektøren en afskrift af denne skrivelse, som lyder som følger:

"Holbøl Frivillige Brandværnhar på et ekstraordinært møde drøftet sagen angående sammenlægningen af Holbøl og Vilsbæk Frivillige Brandværn som storslukningshjælp.

Følgende blev enstemmigtvedtaget: Holbøl Frivillige Brandværn går med til sammenslutningen påbetingelse af, at Holbøl får 2/3 part og Vilsbæk 1/3 part ved udrykning. Endvidere anmoder vi om at få ansøgningsskemaet, som er godkendt afministeriet, tilsendt Holbøl Frivillige Brandværn til underskrift, da der ingen underskrift forefindes fra Holbøl."

På efterfølgende møder og generalforsamlinger blev man dog enige om at Holbøl Frivillige Brandværn skulle stå alene som stor brandslukningstog og dermed også refusionsberettiget.

Ved valg til bestyrelsen, som er på 7 mand, valgtes: brandfoged Jacob Clausen, Holbøl som kaptajn. Som kasserer og sekretær blev valgt Jes Æbeløe, Holbøl. Som sprøjtefører valgtes Peter Jacobsen, Holbøl. Stedfortræder for denne blev Chr Johansen. Stigeafdelingsleder blev Johs Herum, Holbøl. Stedfortræder for denne Nis Jensen. Til redskabsmester blev udnævnt Julius Edemann.

Den 4 februar 1944 ved det første bestyrelsesmøde hos kaptajn Jacob Clausen blev man enige om at sende en ansøgning til Holbøl Sogneråd om at anskaffe en motorsprøjte til det nye værn.

Der blev afholdt fester på Holbøl Landbohjem både sommer og efterår, for at skaffe midler til køb af brandmateriel.

På generalforsamlingen den 13. april 1946 på Holbøl Landbohjem var der ønsker om en helt ny bestyrelse. Som ordstyrer valgtes Herman Eriks. Samtlige bestyrelsesmedlemmer stillede sine mandater til rådighed. Ved en skriftlig afstemning blev følgende valgt:

Man havde megen besvær med at komme igennem den ca 80 cm tykke is på dammen, med det resultat at der næsten ingen vand var under isen. Man søgte derfor til en anden dam et stykke nord for ejendommen, som var meget dybere, men da var bygningerne også næsten brændt ned.

Den 28 februar 1947 udbryder brand i Hans Møllers ejendom i Hønsnap, der udbrændte totalt. Alle veje varlukket af sne. Brandmændene måtte gå til fods og sprøjten, der var hestetrukken, kørte fast i sneen og nåede ikke frem. Branden opstod ved 19:30 tiden og ved 22:00 tiden kunne man tage hjem. Kulden og snefoget klarede de sidste gløder.

I starten af 1944 havde brandværnet ikke meget materiel. Det man havde liggende i "Sprøjtehuset" en lille lade, der lå op ad kirkegårdsmuren umiddelbart nedenfor klokketårnet og ud til gaden, der dengang løb langs med kirkegården.

I dette lille rum havde man en såkaldt baljeprøjte på fire hjul og med en trækstang, som to mand kunne løbemed. Hertil hørte ca 150 m. 60 mm. slanger, 1 stk. 100 mm. sugeslange på ca 2 m.Yderligere en halv snes spande, to små stiger med kroge til at fæste i stråtaget samt et par stykker tov.

Sprøjten kunne løftes af hjulene og bæres ned til vandet, hvis vognen ikke kunne komme med.

Normalt skulle der kun en enkelt spand vand i baljen for at spæde pumperne. Én på hverside af pumpestangen, der gik tværs over baljen. Pumpestangen var forsynet medtværgående stænger, således at op til 4 mand på hver side kunne trækkeskiftevis pumperne op og ned. Hvis vandforsyningen var god kunne der godt ydes en del. I andre tilfælde måtte man gøre brug af omkringboendes vandforsyning fx. brønde pumper el lignende. Til tider brugte man endda gyllebeholdningen.

Nu havde brandværnet endelig fået nye og ret gode forhold. Her var foruden motorsprøjten plads til forskelligt materiel, så som slanger, forgrenere, strålerør, stiger og meget andet. Det lå parat i bunker og stavler lige til at gribe og læsse på det første og det bedste køretøj, hvad enten det måtte være hestevogn, ladvogn ellerlastvogn.

Dette afhang af, hvad der hurtigst kunne skaffes i på kommende tilfælde.

Her var dejlig plads, og var der eventuelt dårligt vejr på øvelsesaftenen, kunne her udmærket laves en indendørs øvelse, fx teoretisk el lign.

Øvelsen startede altid med, at der blevkommanderet: "Holbøl Frivillige Brandværn på to rækker træd an",hvorefter næstkommanderende foretog mødekontrol ved navneopråb.

De medlemmer,der ikke var mødt, og ikke forinden havde meddelt lovlig forfald måtte erlægge en bøde på 2 kr. for ulovlig udeblivelse.

På et bestyrelsesmøde tirsdag den 16. januar 1951 omtalte kaptajnen en skrivelse om samlet slukningsplan for den sønderjyske landsdel, hvorved f.eks. visse mindre brandværn slutter sig sammen i brandkredse, og man kunne vente besøg af Brandværnsudvalget her tilSønderjylland, for at dette udvalg kunne gøre sig bekendt med de sønderjyskefrivillige brandværn, som der ikke kendes tilsvarende i det gamle land. Brandværns- inspektøren indprenter i denne skrivelse at søge bevaret brandværnet hernede i landkommunerne på frivillighedens grundlag.

En ekstraordinær generalforsamling den 12. december 1967. Dagsordenen var at værnet skulle stille en mand til et kursus i Tinglev, der omfattede tre gange af otte dage. Da Peter Jacobsen fandt at han var for gammel til at fortsætte, mente han, at man skulle have valgt en ny kaptajn, så denne kunne tage dette kursus. Der var flere forslag.

Jacob Hansen blev foreslået, men ønskede ikke at tage posten, da han ikke kunne afse tid til det.

Svend Herum og Gustav Edemann og Jørgen Nielsen blev dernæst foreslået, men ingen ønskede at tage posten. Man enedes dog til sidst at tage Jørgen Nielsen, som blev enstemmigt valgt og dermed skulle afløse kaptajn P. Jacobsen, når hans valgperiode var udløbet.

Men Jørgen Nielsen skulle være fungerende kaptajn fra den 20. januar 1968.

Værnet havde længe ønsket sig bedre forhold, da forholdene i brandstationen ikke længere var tidssvarende. Opkørslen fra kælderen lige ud på landevejen var uheldig, samtidig med at denne i vintermånederne lidt ofte var snefyldt eller glat. Bilen var således af og til rutsjet tilbage og havde bragt mandskabet i fare. Dertil kom, at der også manglede forskellige faciliteter, såsom toilet og møde/teorilokale mv.

Sognerådet kunne nok se det uheldige heri, men det kneb jo med pengene. Men da kommunalreformplanerne kom på tale fandt man pludselig penge til værnet. Selvfølgelig skulle de frivilligebrandværn have sine faciliteter i orden inden kommunesammenlægningen var en realitet.

Den daværende kommunale (Jørgen Nielsen) vejmand blev bedt om at lave en skitse til den nye brandstation, som skulle ligge i forlængelse af kommunens redskabshal mod sydpå et nedlagt vejareal.

Skitsen blev godkendt og byggeriet kom hurtigt i gang. Dette var i efteråret 1968 og i januar 1969 kunne værnet flytte ind i de nye lokaler og indvielsen skete samtidig med værnets 25 års jubilæumsfest den 20. januar 1969.

Det viste sig ret hurtigt, at møde/teorilokalet var for lille, og efter nogle år blev dette udvidet ved at bygge ud i kommunens redskabshal.

Faciliteterne skulle nu være i orden, og det hele så nu godt og slagkraftigt ud. Ingen kunne forudse, at udrykningsvognen skulle få dens endeligt om tilfældet blev.

Under en nordøstlig storm den 11. maj 1970 udbrød der brand i Olav Grandbergs mose nord for ejendommen.

Da det er højmose mente man at man godt kunne køre ad et spor ud til et vandhul umiddelbart foran. Man så ingen fare ved at køre frem til vandet, da der på modsatte side af vandhullet fandtes et stykke, hvor man i tidens løb havde høstet tørvesmuld. Nogle få meter inde på sporet sank hjulene imidlertid igennem, hvorved den kørte sig fast, og herefter ikke lod sig rokke.

Man mente dog endnu at værenogenlunde i sikkerhed grundet vandhullet og det flade afhøstede smuldareal. Umiddelbart havde man ikke nogen til at hjælpe køretøjet tilbage så man koncentrerede sig om at få påhængssprøjten i gang nede ved kanalen ca 100 m. derfra. Det lykkedes ikke lige straks, og inden man så sig om løb ilden som en stormvind over det flade smuldlag, hvor der stadig lå nogle smuldrester, som antændtes og føg lige ind i den tørre vegetation omkring vandhullet.

Man måtte nu se i øjnene, at brandbilen ikke længere stod til at redde. Brandbilen udbrændte totalt. Kun nogle enkelte slanger blev reddet, da det desværre heller ikke lykkedes at få påhængssprøjten i gang og måtte rekvirere hjælp udefra.